• Mandag den 1. september 2025 (Frist den 15. august 2025 )
• Mandag den 6. oktober 2025 (Frist den 15. september 2025 )
• Mandag den 3. november 2025 (Frist den 15. oktober 2025 )
• Mandag den 1. december 2025 (Frist den 15. november 2025 )

Bemærk at Komiteen ikke mødes i Juli og August

• Mandag 5. januar 2026 (Frist den 15. december 2025)
• Mandag 2. februar 2026 (Frist den 15. januar)
• Mandag 2. marts 2026 (Frist den 15. februar)
• Mandag 13. april 2026 (Frist den 15. marts)
• Mandag 4. maj 2026 (Frist den 15. april)
• Mandag 1. juni 2026 (Frist den 15. maj)

At sikre at forskning bedrives efter høje etiske standarder er en globalt anerkendt bestræbelse institutionaliseret gennem forskningsetiske komiteer. Selv om forskningsetikkens institutionelle oprindelse knytter sig til den medicinske verden, er der i dag bred anerkendelse af, at de forskningsetiske principper har relevans og gyldighed inden for andre fagområder - herunder også samfundsvidenskaberne, humaniora, de tekniske videnskaber og de øvrige naturvidenskaber.  

Inden for forskningsverdenen er der et behov for en institutionel etisk godkendelse af forskningsaktiviteter. Kravet om en etisk godkendelse kommer særligt i forbindelse med forskernes ansøgninger om forskningsbevillinger og i forbindelse med forskernes indsendelse af publikationer til videnskabelige tidsskrifter.

AAU Forskningsetisk Komité skaber en professionel, ensartet og ansvarlig struktur for institutionel behandling af de forskningsaktiviteter, hvor en forskningsetisk godkendelse er påkrævet.

Formålet med AAU’s Forskningsetisk Komité er at sikre, at forskningen ved Aalborg Universitet foregår i overensstemmelse med internationalt anerkendte forskningsetiske standarder. Komitéen skal fungere som et centralt, selvstændigt og tværgående organ, som dækker alle universitetets fakulteter.

Komitéen navngives ’AAU Forskningsetisk Komité’, men omtales i det neden følgende som ’komitéen’.

Komitéen har til formål at vurdere, om de til komitéen indleverede forskningsaktiviteter er tilrettelagt i overensstemmelse med gældende forskningsetiske principper inden for pågældende fagområde og den relevante nationale, EU og internationale lovgivning.

Forskningsetiske principper kan ikke afgrænses entydigt. I denne sammenhæng forstås ved forskningsetiske principper sådanne, der regulerer forholdet mellem forsker og forskningsdeltager/samfund. Komitéen lægger i dens vurdering blandt andet vægt på følgende forskningsetiske værdier og principper:

Autonomi: Deltagelse i forskning skal være uden tvang eller sanktion for ikke at deltage. Man skal til ethvert tidspunkt kunne trække sig uden at angive grunde hertil, og uden at det har konsekvenser for ydelser, man modtager.

Gavn: Forskningens potentielle positive effekter skal opveje enhver mulig risiko for deltageren og risici for skadelige effekter på miljø, samfund og kultur. Forskningen skal gøre brug af metoder, der sikrer en høj kvalitet.

Ikke skade: Enhver mulig skade på forskningsdeltagere eller forskere skal undgås eller minimeres gennem passende forholdsregler.

Retfærdighed: Forskningsdeltagere skal rekrutteres på fair måde og må ikke udnyttes. Forskeren må ikke lade sine undersøgelser og konklusioner påvirke af sponsorer og opdragsholderes ønsker og særinteresser, men skal altid tilstræbe saglighed, upartiskhed og uafhængighed.

Fortrolighed: Forskningsdeltagerens personlige data skal opbevares sikkert og kun deles med forskere i den udstrækning, det er nødvendigt for at realisere et forskningsprojekts formål. Forsknings­deltageren har ret til at sikre sig dette.

Integritet: Der skal være gennemsigtighed i forskningen, herunder gennemsigtighed omkring interessekonflikter. Forskeren skal være åben og ærlig med hensyn til enhver personlig, økonomisk, institutionel eller anden gevinst, vedkommende måtte opnå gennem et forskningsprojekt. I tilfælde, hvor der kan tænkes at være eksternt pres på forskningen, skal forskeren i særlig grad sikre uafhængig bedømmelse af procedurer, resultater og konklusioner gennem peer review eller tilsvarende.

Komitéen vurderer de indleverede forskningsaktiviteter på baggrund af disse forskningsetiske værdier og principper, den gældende lovgivning og det øvrige ansøgningsmateriale, som er indsendt af forskerne.

Ved forskning forstås i denne sammenhæng enhver aktivitet, der indebærer indsamling af data, primær anvendelse, eller analyse af data (sekundær anvendelse) med henblik på at øge viden og forståelse på et givet område, be- eller af-kræfte eksisterende teorier, udvikle nye teorier eller træne studerende i dataindsamling og -analyse som led i deres afsluttende specialearbejde.

Komitéen vurderer forskningsaktiviteter, som har et eller flere forskningsetiske aspekter, og hvor den ansvarlige forsker har ansættelse på eller primær/eneste forskningsmæssige tilknytning til Aalborg Universitet, er indskrevet som ph.d.-studerende ved en af ph.d.-skolerne på Aalborg Universitet , eller er indskrevet som studerende ved Aalborg Universitet.    

En udtømmende liste over aktiviteter, der vil kunne vurderes af komiteen, kan ikke gives. Det vil være relevant og tilrådeligt, at der søges etisk godkendelse af forskningsaktiviteter, hvis:

Forskningen kan forårsage skade, gene eller betydelig ulejlighed for deltagere, eller hvis forskningen kan skade miljø eller samfund,
Forskningen behandler fortrolige og sensitive oplysninger om enkeltpersoner eller grupper,
Forskeren og forskningsdeltageren er i en asymmetrisk relation af en sådan karakter, at der kan rejses tvivl om frivilligheden af forskningsdeltagelsen,
Forskningen finansieres af virksomheder eller institutioner med stærke særinteresser.
Eksempler på forskning, der kræver forskningsetisk godkendelse, kan ses i Appendix A.

Visse typer af forskning er undtaget behandling af komiteen. Det gælder, hvis der er tale om forskningsaktiviteter baseret på:​​​​​​​

Primær dataindsamling, hvor alle følgende krav er opfyldt:

Forskningsdeltagerne er og vil forblive fuldt ud anonyme
Data er ikke sensitive eller fortrolige
Forskningen er ikke til skade eller ulejlighed, og forskningen kan ikke føre til skade på miljø eller samfund
Der indgår ikke særligt sårbare grupper
Forskerne er ikke i en økonomisk eller anden væsentlig interessekonflikt
Sekundær dataanvendelse, hvor der er tale om registerforskning, eller hvor alle følgende krav er opfyldt:

Data er fuldt ud anonymiseret
Forskeren har samtykke fra dataejer
Forskeren kan godtgøre, at dataanvendelsen falder inden for det formål, hvortil forskningsdeltagere oprindeligt har givet samtykke
Forskerne ikke er i en økonomisk eller anden væsentlig interessekonflikt
Komitéen behandler ikke forskningsaktiviteter eller dele af disse, der behandles af:

Det Videnskabsetiske Komitésystem
Datatilsynet
Dyreforsøgstilsynet
Lægemiddelstyrelsen
Udvalget vedrørende Videnskabelig uredelighed/Universitetets praksisudvalg
Forskningsaktiviteter eller dele af disse, der ikke behandles af nogen anden forskningsetisk instans, skal således behandles i AAU’s forskningsetiske komité.

Komitéen består af 5 medlemmer. Dekanerne fra henholdsvis det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og det Tekniske Fakultet for IT og Design udpeger hver et medlem, og dekanen fra det Humanistisk og Samfundsvidenskabelige Fakultet udpeger 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis det humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsområde . Medlemmerne skal repræsentere det pågældende fakultets hovedområde inden for forskning, og skal besidde særlig viden inden for forskningsetiske problemstillinger på det respektive hovedområde. Det valgte medlem skal besidde en vis erfaring, som forsker (seniorforsker). Komiteens medlemmer udpeger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode med mulighed for genudpegning i yderligere 4 år.

I tilfælde, hvor komitéen har brug for mere indgående forståelse af de videnskabelige metoder og egenskaber beskrevet i relation til en forskningsaktivitet under komitéens behandling, kan komitéen indhente bistand fra en uafhængig forsker med indsigt i projektets metode eller andre relevante enheder på Aalborg Universitet. 

Komitéens sekretariat fremsender svar til den forsker, som har ansøgt om godkendelse, umiddelbart efter forskningsaktivitetens behandling i komitéen. 

I de tilfælde, hvor der er søgt om en etisk godkendelse af forskningsaktiviteten udarbejder komitéen en udtalelse, såfremt forskningsaktiviteten vurderes at kunne godkendes. Såfremt forskningsaktiviteten ikke kan godkendes, udarbejder komitéen et begrundet afslag. Komitéen kan give en betinget godkendelse i de tilfælde, hvor komitéen vurderer, at der af etiske grunde er brug for ændringer i projektdesign eller behov for yderligere information for at kunne give en endelig godkendelse.

Hvis forskningsaktiviteten vurderes at falde uden for komitéens sagsområde, skal komitéen på trods heraf udarbejde en udtalelse, hvis der fra ekstern side stilles krav herom

Komitéen er ikke at betragte som en tilsynsmyndighed og er dermed ikke ansvarlig for, at forsknings­aktiviteterne indbringes til behandling ved komitéen. Komitéen er ligeledes ikke ansvarlig for overholdelsen af de forskningsetiske principper og den relevante lovgivning. Ansvaret herfor ligger fortsat hos de relevante forskere og hos linjeledelsen.

Alle forskningsaktiviteter, der er dækket af kriterierne for forskningsetisk vurdering, skal være godkendt af komitéen før de kan igangsættes. Komitéen har pligt til at orientere institutleder, prodekan for forskning og dekan om ikke godkendte forskningsaktiviteter.  

En forsker, der af komitéen, har fået afslag på en ansøgning om godkendelse, kan indsende en begrundet klage. Klagen skal fremsendes på skrift til sekretariatet, senest 14 dage efter modtagelsen af afslaget. Komitéen vil herefter foretage ny behandling af ansøgningen. Denne behandling kan herefter indklages for Det Strategiske Råd for Forskning og Innovation, der kan nedsætte en ad hoc gruppe af uafhængige forskere med forskningsetisk ekspertise til klagebehandlingen.

Komitéen afrapporterer årligt til Det Strategiske Råd for Forskning og Innovation om sit virke.

Komitéen skal en gang om året på det sidste møde inden sommerferien tage disse regler op til revision, bl.a. med henblik på om en ændring af sagstyper eller vurderingskriterierne er nødvendig.

Din forskningsaktivitet skal behandles af forskningsetisk komité, hvis:

• Forskningsaktiviteten involverer fysiske forsøgsdeltagere
• Hvis forskningsaktiviteten involverer behandling af oplysninger om personer eller grupper af personer, som er indsamlet specifikt til den pågældende forskningsaktivitet, og hvor: 
  
  • Oplysningerne kan ikke behandles fuldt ud anonyme;
  • Oplysningerne er af en følsom eller fortrolig karakter.
  • Oplysningerne omhandler personer eller grupper af personer, som er særligt udsatte eller sårbare; eller
  • Der er risiko for at de pågældende personer kan blive udsat for skade eller betydelig gene i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne.
• Hvis forskningsaktiviteten involverer behandling af oplysninger om personer eller grupper af personer, som er indsamlet til et andet formål, men videregivet til den pågældende forskningsaktivitet, medmindre der alene vil blive behandlet registerdata.
• Forskningsaktiviteten involverer lande uden for EU på måder, som kan indebære, at etiske hensyn bør varetages.
• Forskningsaktiviteten involverer elementer, som vil kunne gøre skade på miljøet, dyr eller planter.
  Forskningsaktiviteten involverer udvikling, ibrugtagning og/eller anvendelse af kunstig intelligens, som kan have negative konsekvenser for mennesker, samfund eller miljø.
• Forskningsaktiviteten har til hensigt at udvikle og/eller anvende farlige teknologier.
• Der er risiko for en væsentlig interessekonflikt, som kan påvirke forskningsresultater og rapporteringen af disse.

1.1 Forskningsetisk Komité er etableret på baggrund af beslutning truffet af Aalborg Universitets direktion på direktionsmødet d. 18. december 2019.

1.2 Formålet med Forskningsetisk Komité er beskrevet i reglerne for denne komité. Reglerne beskriver også de opgaver, som hører under Forskningsetisk Komité.

2.1 Formålet med denne forretningsorden er at fastlægge rammerne for Forskningsetisk Komités sagsbehandling, herunder mødeafholdelse mv.  

3.1.Højrisko forskningsaktiviteter

3.1.1 Møder

Forskningsaktiviteter, som vurderes højrisiko, behandles af Forskningsetisk Komité på de fastlagte møder. Komitéen tilstræber at afholde 10 faste møder om året. Komitéens mødekalender fastlægges en gang om året på sidste møde før sommerferien.

Formanden kan træffe afgørelse om aflysning af et fast møde, hvis der ikke modtaget ansøgninger til behandling på det pågældende møde. 

Formanden kan ud over de faste møder træffe beslutning om en ekstraordinær hastebehandling af en ansøgning i de tilfælde, hvor behandling af en ansøgning ikke kan vente til næstkommende faste møde.

Møderne i Forskningsetisk Komité er lukkede.

3.1.2 Mødeindkaldelser og mødeledelse

Sekretæren for Forskningsetisk Komité indkalder komitéens medlemmer til møderne. Et medlem af komitéen, der har forfald, har pligt til forud for mødet at meddele dette til sekretæren for komitéen.

I tilfælde, hvor komitéen har brug for mere indgående forståelse af de fremlagte forskningsaktiviteter, kan komitéen indhente bistand fra en eller flere uafhængige forskere med konkret fagspecifik indsigt i forskningsaktiviteternes metoder (’ad-hoc medlemmer’). Det samme gør sig gældende, hvis et medlem af komitéen erklæres inhabil i forhold til behandling af en ansøgning modtaget af komitéen.

Komitéen kan som led i sagsbehandlingen indhente bistand fra AAU Innovation og Forskningsstøtte ved Kontraktenheden i de tilfælde, hvor komitéen har brug for mere indgående forståelse eller fortolkningsbidrag til relevant lovgivning, og ved Fundraising og Projektledelse samt de lokalt placerede forskningsstøttemedarbejdere i de tilfælde, hvor komitéen har brug for mere viden omkring forskningsansøgninger og bevillingsgivere. 

Sekretæren for komitéen udsender senest 10 arbejdsdage før mødets afholdelse dagsordenen og de for sagsbehandlingen nødvendige skriftlige materialer og oplysninger. Optagelse af punkter på dagsordenen eller indkaldelse af ad-hoc medlemmer kan ske efter anmodning fra ethvert medlem af komitéen eller af rektor. Dagsordenspunkter til ordinære møder samt materiale til disse skal være sekretæren i hænde senest 15 arbejdsdage før mødets afholdelse. Formanden kan dog, når særlige grunde taler derfor, dispensere fra denne frist.

Formanden leder møderne i Forskningsetisk Komité. Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted.

3.1.3 Behandling på møderne

Medlemmerne af Forskningsetisk Komité har pligt til at deltage i komitéens møder. Ad hoc-medlemmer deltager i sagernes behandling på lige fod med komitéens faste medlemmer og er forpligtet til inden mødet at have gjort sig bekendt med de til mødet fremsendte skriftlige materialer og oplysninger, jf. punkt 4.4.

Hvis et medlem af Forskningsetisk Komité erklæres inhabil i forhold til en modtaget ansøgning om etisk godkendelse eller udtalelse, er det pågældende medlem udelukket fra at deltage i behandlingen af den pågældende ansøgning. Det inhabile medlem skal træde uden for døren, mens den pågældende ansøgning behandles.

Forskningsetisk Komité kan alene behandle ansøgninger, såfremt minimum 3 medlemmer inkl. formand eller næstformand deltager i det pågældende møde. Derudover er det et krav i forhold til de konkrete ansøgninger, at det medlem, der repræsenterer det fakultet, som ansøgningen hører under, deltager i behandlingen, eller såfremt et ad-hoc medlem, som besidder den nødvendige og konkrete viden om det pågældende forskningsområde og metoder, deltager i behandlingen af den pågældende ansøgning.

Sagerne kan ikke behandles skriftligt. Formanden kan dog, såfremt denne har truffet beslutning om hastebehandling af en ansøgning, jf. ovenstående, vælge at dispensere fra denne regel.  Sagsbehandlingen af en ansøgning foregår ved, at alle medlemmer gives lejlighed til at tilkendegive deres holdning til den i ansøgningen beskrevne forskningsaktivitet og til de beskrevne metoder. Komitéens medlemmer repræsenterer universitet samlet i deres sagsbehandling, og ikke kun deres eget fagområde. Når alle medlemmer har tilkendegivet deres holdninger, så konkluderer formanden herpå til brug for komitéens udtalelse.

3.1.4 Mødereferater

Sekretæren for Forskningsetisk Komité udarbejder referat af møderne i komitéen.

Sekretæren udsender referatet til godkendelse til medlemmerne samt til de ad-hoc medlemmer, som måtte have deltaget i det pågældende møde, senest 5 arbejdsdage efter mødets afholdelse.

Medlemmerne har efter referatets udsendelse max. 5 arbejdsdage til at fremkomme med bemærkninger. Herefter anses referatet for godkendt.

Referatet skal i øvrigt indeholde oplysning om, hvilke medlemmer der var til stede ved mødets begyndelse.

3.2 Lavrisiko forskningsaktivitet 

Forskningsaktiviteter, som vurderes lavrisiko, behandles af formanden for Forskningsetisk Komité sammen med det komitémedlem, som repræsenterer det pågældende fakultet. Ansøgninger, som vedrører lavrisiko forskningsaktivteter, behandles løbende.

Sagerne behandles skriftligt. Sagsbehandlingen af en ansøgning foregår ved, at formanden for Forskningsetisk Komité sammen med det komitémedlem, som repræsenterer det pågældende fakultet, begge tilkendegiver deres holdning til den i ansøgningen beskrevne forskningsaktivitet og til de beskrevne metoder. Når begge har tilkendegivet deres holdninger, så konkluderer formanden herpå til brug for komitéens udtalelse.

Ansøgningerne forventes at have en sagsbehandlingstid på max. 10 arbejdsdage.

Forskningsetisk Komité afslutter sagsbehandlingen af en ansøgning om etisk godkendelse med at afgive en udtalelse. Der skal af udtalelsen fremgå en begrundet stillingtagen til, om en etisk godkendelse kan gives eller ej.

Forskningsetisk Komités beslutninger træffes ved almindelige stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ad hoc medlemmer har ikke stemmeret.

Udtalelsen underskrives af formanden for komitéen og sendes af sekretæren til ansøgeren.

Forskningsetisk Komité afrapporterer årligt til SRFI om sit virke

Medlemmerne af Forskningsetisk Komité har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, herunder § 27 i Forvaltningsloven.

Ændringer i denne forretningsorden kan foretages af komitéen med almindelig stemmeflerhed